Politiet efterlyser aggressiv tasketyv

En kvinde blev natten til søndag frarøvet sin taske.

Der huserer måske en aggressiv tasketyv i det østjyske. Foto: Google Maps.
Offentliggjort Sidst opdateret

Østjyllands Politi søger vidner til et groft tasketyveri, der fandt sted et sted på Brabrandstien natten til søndag. Her kom en 32-årig kvinde cyklende, da en mand kommer cyklende op til hende.

– Hun har sin taske hængende over skulderen, og han kommer op på siden af den og prøver at rive den fra hende, fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi, Bo Christensen, til Newsbreak.dk.

Det lykkes dog ikke for manden at få tasken fra kvinden i første omgang. Og så bliver han aggressiv.

– Han skubber til hende, så hun falder omkuld, og så får han tasken fra hende, fortæller vagtchefen.

Det er uvist, præcist hvor tasketyveriet fandt sted. Men det er ikke første gang, at en kvinde på cykel er blevet frarøvet sin taske på netop Brabrandstien.

22. juli, klokken 01.15, kommer en 26-årig kvinde således cyklende på Brabrandstien. Og hun fik også frarøvet sin taske. Og tidligere på aftenen var en ung kvinde blevet bestjålet af en tasketyv i Aarhus Nord. Dengang eftersøgte politiet en mand med følgende signalement:

  • Dansk af udseende
  • 35-45 år gammel
  • 180-180 centimeter høj
  • Spinkel til almindelig af bygning – med et rynket ansigt
  • Iført sort jakke, mørke jeans, og strik- eller tophue. Strikhuen beskrives som en, der kunne foldes ned over ørerne og panden. Den var grå, brun eller beige.

Manden, der denne gang var på spil, har, ifølge politiet, dette signalement: 

  • 20-40 år gammel
  • Kraftig af bygning
  • Talte med dansk accent
  • Kørte på en mørk cykel, enten en mountainbike eller en citybike.

Om der ér tale om samme gerningsmand kan Bo Christensen ikke udtale sig om.

– Men det kan jo meget vel være, at vi har en, der er på spil derude, siger Bo Christensen til Newsbreak.dk.

Oplysninger til politiet skal rettes til politiet på 114.

Powered by Labrador CMS