Politiet efterforsker brand: Kan være påsat

Natten til torsdag udbrød der brand i en villa i Nakskov. Branden efterforskes nu.

Offentliggjort Sidst opdateret

Anmeldelsen om branden i villaen modtog Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi klokken 23.22 torsdag nat. En villa på Vadbrovej ved Horslunde stod i flammer.

Politiet efterforsker nu branden, da det i første omgang er ukendt, hvad årsagen til branden er.

Det skriver TV 2 ØST.

Villa i brand

Natten til torsdag stod en villa i flammer. Branden var så kraftig, at flere rum er beskadiget.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er villaens førstesal udbrændt samt entréen i stueetagen. Mens de resterende rum ikke er blevet rørt af flammerne.

Der var ingen personer i huset under branden.

Kan være påsat

Politiet efterforsker nu branden, så de kan få klarlagt, hvad branden er opstået af.

Artiklen fortsætter efter videoen.

– Det er uvist, om branden kan være påsat eller opstået af sig selv. Det ved vi aldrig på det her tidspunkt. Derfor har vi afspærret stedet og sat efterforskere på sagen, som vi plejer at gøre, siger Lars Denholt, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, og fortsætter:

– Der er ikke noget, som åbenlyst peger på en brand, der kan være opstået i en elinstallation eller noget andet. Vi har bare et tomt hus, der pludselig går i brand.

Hjælp fra vidner

I løbet af torsdagen vil politiets teknikere undersøge villaen for at sikre sig spor, der kan hjælpe politiet i den videre efterforskning af branden.

Men Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi håber på, at vidner, der har bemærket branden eller noget andet mistænkeligt i områder omkring Vadbrovej, vil henvende sig, da det kan hjælpe politiet med at få opklaret sagen.

Powered by Labrador CMS