Politiet blitzede bil – ‘uden chauffør’

En bilist kan nu se frem til en bøde. Bilisten kunne til gengæld ikke se noget som helst, da vedkommende blev blitzet.

Offentliggjort Sidst opdateret

De fleste kender nok til udtrykket ‘at køre med hovedet under armen’.

Nu har en bilist i det syd- og sønderjyske taget den vending et skridt videre.

I hvert fald blev vedkommen taget i en af politiets fartkontroller – med hoved under instrumentbrættet.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i et tweet.

Artiklen fortsætter under videoen

“Bilist netop blitzet af ATK på Kongeåvej i Vejen kommune, men hvor er føreren???”, skriver politikredsen, som også samtidig kommer med svaret:

“Jo han gemte sig under instrumentbrættet for ikke at blive genkendt”.

Til det har har Syd- og Sønderjyllands Politi ikke meget til overs: Det kalder de for en ‘ufattelig farlig manøvre’ – hvilket man kan være tilbøjelig til at give dem ret i, da de samtidig oplyser at bilisten kørte med mere end 80 kilometer i timen.

Kører du 80 kilometer i timen i fire sekunder, kører du 89 meter.

Ingen ‘ekstra regning’

Om øvelsen kommer til at koste, er tvivlsomt. Det siger Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

– Han får selvfølgelig en bøde for hastigheden. Det er ikke sikkert, han bliver sigtet for at være uopmærksom, siger han til Newsbreak.dk.

Bevisbyrden ligger nemlig hos politi og anklagemyndighed, der skal kan bevise, der har været fare i forbindelse med, bilisten har dukket sig.

– Det er lagt op (på Twitter. red) rent præventivt, siger Christian Berthelsen.

Det er forøvrigt ikke første gang, at netop sådan en forseelse er foreviget i den politikreds.

Billedet fra den episode kan du se i galleriet over artiklen og læse hos Newsbreak.dk HER.

Hvem skal nu betale?

Det er bilens ejer, der har ansvar for at betalt bøden. Uanset om ejeren har kørt bilen eller ej.

“Der er tale om såkaldt objektivt ejeransvar, og det er derfor ikke længere politiets opgave, at finde den skyldige i fartovertrædelser”, skriver FDM.

Vedkommende, eller i hvert fald ejeren af bilen, får nu en bøde.

Den bilist var dog ikke den eneste, som der mandag ‘kom i kassen’ på den strækning.

I alt blev 34 bilister blitzet. De værste overtrædere kan du se i galleriet over artiklen. Efter billedet af ‘den blinde bilist’.

Powered by Labrador CMS