Politiet bekræfter: Lig-dele var Sarah
Onsdag blev der fundet ligdele - en uge forinden var en kvinde forsvundet
Billedet, der blev taget kort før Sarah Everards forsvinden, kan ses i galleriet ovenfor.
Det var resterne af Sarah Everard, der blev fundet onsdag.
Det har politiet netop bekræftet på Twitter.
Ingen havde set eller hørt noget fra den 33-årige marketingchef siden 3. marts. Hun talte i telefon med sin kæreste på gåturen på vej hjem fra en veninde i Clapham, men pludselig røg forbindelsen.
Sarah Everard havde været forsvundet i en uge, da der onsdag blev fundet ligdele i Woodland. Det ligger knap en halv times kørsel fra Sarahs hjem i Brixton i London.
Politimand anholdt
En politibetjent blev senere anholdt i sagen.
– Anholdelsen her til aften er en alvorlig og betydningsfuld udvikling i sagen. Vi vil fortsætte med at arbejde med fuld tryk på efterforskningen, men det faktum, at den anholdte er en betjent ansat ved Metropolitan Police er både chokerende og dybt foruroligende, sagde vicepolitiinspektør Nick Ephgrave ifølge BBC efter anholdelsen.
Udover den mandlige betjent er også en kvinde anholdt i sagen. Hun er under mistanke for “at have hjulpet en gerningsmand,” som det bliver formuleret.
Nick Ephgrave bekræfter altså nu, det er resterne af Sarah Everard, der blev fundet onsdag.
“Vores tanker går til Sarahs familie og kære i denne svære tid”, siger han.
Assistant Commissioner Nick Ephgrave has sadly confirmed the body found in the woodland in Kent has been identified as Sarah Everard.
— Metropolitan Police (@metpoliceuk) March 12, 2021
Our thoughts are with Sarah's family and loved ones at this difficult time. pic.twitter.com/JhDBflOGe5
Samtalen med kæresten samt et billede fra dørtelefonen i en opgang på ruten hjem fra veninden og et signal fra Sarah Everards telefon, som en mast i netop Clapham har opfanget, er de sidste livstegn fra kvinden.
Billedet, der blev taget kort før Sarah Everards forsvinden, kan ses i galleriet ovenfor.