Politiet afspærrede gymnasium
Ammunitionsrydningstjenesten er rykket med ud.
Opdatering:
Københavns Vestegns Politi oplyser på Twitter, at man sent onsdag eftermiddag er ved at være færdige med arbejdet ved Herlev Gymnasium, hvor man har været til stede sammen med Hærens Ammunitionsrydningstjeneste og det lokale beredskab for at fjerne et kemikalie.
Politiet oplyser, at alt er gået efter planen, og at man agter at ophæve afspærringen inden længe.
Original artikel:
Københavns Vestegns Politi er onsdag eftermiddag rykket ud til Herlev Gymnasium i selskab med Hærens Ammunitionsrydningstjeneste(EOD) og det lokale beredskab.
Udrykningen sker, fordi man skal fjerne et kemikalie fra stedet, og politiet oplyser på Twitter, at man af sikkerhedsmæssige hensyn vil afspærre området kortvarigt.
– Der har ikke været fare for ansatte eller elever på gymnasiet, skriver politiet.