Politiet afblæser bombealarm på Kongens Nytorv

Kongens Nytorv i det centrale København er lørdag d. 4 juli 2015 spærret af, da politiet har fundet en mistænkelig taske i en nærliggende butik. Rullemarie på arbejde foran Magasin på Kongens Nytorv. (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2015)
Offentliggjort Sidst opdateret

Den taske, som lørdag formiddag fik Københavns Politi til at afspærre området omkring Kongens Nytorv, indeholdt intet mistænkeligt. Det skriver politiet på Twitter.

Ammunitionsrydningstjenesten EOD har undersøgt stedet med bombehunde, og rullemarie blev kaldt til stedet, men der var altså tale om falsk alarm.

Københavns Politi modtog klokken 11.11 en anmeldelse, at en mistænkelig taske var blevet fundet på en McDonalds-restaurant på Kongens Nytorv.

Politiet afspærrede et område omkring Kongens Nytorv og evakuerede det nærliggende Magasin. Desuden stoppede metro-toget ikke på stationen ved Kongens Nytorv, mens bombealarmen stod på.

Den er nu afblæst, og alle afspærringer er ophævet, ligesom den offentlige trafik kører igen.

BNB

Powered by Labrador CMS