Politiet advarer unge: Dette lille “trick” er ulovligt

Østjyllands Politi har et godt råd til danske studerende.

Så er det vist slået fast: Du bør ikke låne adgangen til din bankkonto ud til andre for penge. Arkivfoto: Nikolai Linares/Scanpix 2016
Offentliggjort Sidst opdateret

Du skal ikke låne din bankkonto ud til fremmede mennesker mod nogle tusind kroner som tak for hjælpen og din tid. Sådan lyder budskabet fra Østjyllands Politi, hvis særlige Task Force Øko sidder og arbejder med en række sager om økonomisk bedrageri, der involverer unge studerende.

De unge bliver brugt som det, politiet betegner som “mulddyr.” Det, der sker, er, at de unge bliver tilbudt nogle tusinde kroner for at udlevere kontokort og pinkode til en bagmand, der, for at slette sine spor, har brug for kontoen som økonomisk bro.

Det er noget snavs

Ved at overføre pengene til den unges konto – og så hæve pengene – kan han slette sine spor og undgå at inddrage sine egne konti. Pengene, der typisk er i 100.00-kroners klassen, har bagmanden fået adgang til ved at begå identitetstyveri.

Og som ved som så mange andre sager, hvor det hele lyder for godt til at være sandt, så er det også tilfældet her. For det, der lyder som let arbejde uden risici, er kriminelt som så mange andre former for hæleri er det.

– Vores opfattelse er, at den her ”fidus” er ret udbredt blandt unge i alderen 18-25 år. De ser det som lettjente penge, og de tror ikke, de kan blive straffet for det. Men vi tager de her sager meget alvorligt, og vi kan til enhver tid spore alle beløb, der går ind og ud af en bankkonto, så beviserne mod dem er rigtig gode. Og hæleri, som det her betegnes som, kan faktisk give fængselsstraf, fortæller politikommissær Nicki Stylsvig fra Østjyllands Politi i den pressemeddelelse, politiet har sendt ud i forbindelse med sagen.

Politiets gode råd til unge mennesker, der har fået tilbudet er at lade være. Istedet bør du sprede budskabet om, at det er dybt ulovligt. Så undgår du og dine bekendte at blive kriminelle.

Powered by Labrador CMS