Politi undersøger populær app: Er den ulovlig?

Ny populær russisk app, der gør dig gammel, skal ifølge topsenator fra USA undersøges af FBI af frygt for datamisbrug.

Offentliggjort Sidst opdateret

Utallige danskere og folk over hele verden har den seneste tid moret sig med at dele billeder af sig selv som gamle via appen Faceapp.

Men nu skal det russiske firma, der står bag den populære app, undersøges af det amerikanske forbundspoliti, FBI.

Det fremgår af et brev fra Demokraternes mindretalsleder i Senatet, Chuck Schumer, til FBI, skriver nyhedsbureauet AP.

Schumer er bekymret for, om det russiske firma indsamler data om de millioner af amerikanske brugere af appen.

– Faceapp kan udgøre en national sikkerhedstrussel og sætte privatlivet i fare for flere millioner amerikanere, lyder det i brevet.

Schumer skriver videre, at det vil være “dybt forstyrrende, hvis personlig information blev givet videre til en fjendtlig fremmet magt, der aktivt er i cyberkrig mod USA.”

I galleriet ovenfor kan du se en liste over apps, du aldrig må downloade til din smartphone.

Udviklet i Rusland

Faceapp er udviklet af firmaet Wireless Lab i Rusland.

Mange kendte danskere har delt et billede af sig selv “som gammel” på Instagram.

Det gælder blandt andre Pelle Hvenegaard, som du kan se herunder.

Powered by Labrador CMS