Politi: Slet disse svindelmails

Foto: Colourbox.com (Modelfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Svindlere sender mails ud, hvor de beder om billeder af dit NemID nøglekort eller kontooplysninger. Slet mailen, lyder rådet fra politiet.

Der er igen kommet gang i svindelmails, hvor modtageren af mailen bliver bedt om, at tage et billede af sit NemID nøglekort eller sende kontooplysninger.

Men det skal du lade være med:

– SLET mails, der opfordrer til at sende billeder af dit NemID nøglekort og/eller kontooplysninger. Hellere slide Delete-knappen op, skriver Syd- & Sønderjyllands Politi på Twitter.

Den opfordring er hermed givet videre.

Powered by Labrador CMS