Politi i chok: Finder familie kidnappet i eget hjem
En rutineundersøgelse hos en familie er endt med en meget bizar sag.
Betjente fra politiet i Virginia var i chok, da de besøgte en familie efter en anmeldelse fra en borger og fandt ud af, at familie blev holdt fanget i deres eget hjem. Det skriver NBC News.
En mor og to børn flygtede ud af en sidedør og fortalte politiet, at de havde været fanget i hjemmet i flere år.
Far holder dem indendøre
I slutningen af sidste måned fik politiet i Virginia et opkald fra en, der var bekymret for familien, da personen ikke havde set dem i lang tid. Da politiet bankede på døren til den pågældende familie lukkede en 43-årig mand dem modstræbende ind i hjemmet.
Betjentene insisterede på at inspicere hjemmet, da en kvinde og to børn pludselig kom frem fra en sidedør og fortalte, at de ikke havde været udenfor hjemmet i to år.
Ifølge politiet er den 32-årige kvinde mandens kæreste, og de to børn på 11 og otte år, er parrets børn. Moren fortalte politiet, at de tre ikke blev holdt fanget indeni hjemmet, men at hendes kæreste ikke ville lade dem forlade huset.
“Det gav mig myrekryb”
Det lader til, at naboerne kan bekræfte historien om, at moren og hendes børn er blevet holdt fanget i hjemmet i noget tid. Den person, der ringede til politiet, var nemlig bekymret for, at ingen havde set eller hørt fra familien i noget tid.
– Det gav mig myrekryb, da jeg fandt ud af, hvad der var sket lige udenfor min dør, fortæller en 85-årig nabo, Lorane James.
Lorane fortæller også, at hun ikke har set nogen gå ind i eller forlade huset i to år. Ingen i familien er blevet meldt savnet og politiet ved endnu ikke, om moren havde kontakt med sin familie den tid, hun påstår at have været fanget i.
Syg i flere år
Kvinden er på hospitalet for at blive behandlet for sygdomme, som ikke har været behandlet i flere år. Børnene, som ifølge politiet aldrig har været i skole, har også været på hospitalet og bliver nu passet af familiemedlemmer.
Mandens mor har fortalt Washington Post, at hun ikke har set sin søn i fem år og siger, at nyheden er kommet som et chok.
– Jeg kan ikke komme mig over det. Han har fået en god opdragelse. Jeg opdragede mine børn til at klare sig selv, så de kunne nå noget med deres liv, fortæller moren.
Manden er lige nu i fængsel for tiltaler omkring kidnapning og vold.