Politi efterlyser bortgået kvinde

Nordsjællands Politi efterlyser en 67-årig kvinde, der er gået fra Møllevej i Tisvildeleje.

Nordsjællands Politi efterlyser en kvinde, der er forsvundet fra Møllevej i Tisvildeleje. Foto: Google Maps.
Offentliggjort Sidst opdateret

Opdatering: Kvinden er i god behold

Nordsjællands Politi efterlyser en kvinde, der er gået fra Møllevej i Tisvildeleje.

Kvinden er ude af stand til at tage vare på sig selv. Det oplyser Nordsjællands Politi på sin Facebook-side.

Kvinden er 67 år, cirka 160-165 centimeter høj og spinkel af bygning. Hun har mørkt pagehår.

Hun er iført en hvid bluse med rød undertrøje og sort/hvidt tørklæde samt sorte gamachebukser med grå nylonstrømper og sko med lynlås.

Har du set denne kvinde, bedes du ringe til Nordsjællands Politi på telefonnummer 49271498 eller på 114.

Det har ikke mandag aften været muligt for Newsbreak.dk at komme i kontakt med Nordsjællands Politi.

Powered by Labrador CMS