Politi efterforsker mistænkeligt dødsfald
Politiet er til stede ved et såkaldt mistænkeligt dødsfald.
Københavns Vestegns Politi er tirsdag til stede ved en ejendom på Hvidovrevej i Hvidovre.
Det skyldes ifølge politiet, at der klokken 8.13 indløb en anmeldelse om et dødsfald.
Siden har politiet valgt at kategorisere det som et såkaldt mistænkeligt dødsfald.
Groft sagt betyder det, at en person er fundet død, uden der er nogen umiddelbar forklaring på det. Det kan for eksempel være et ungt menneske, der er død uden tydelige tegn på af hvad.
Ifølge billedmateriale fra stedet har politiet opsat afspærring rundt om et område foran en boligblok.
På Twitter skriver Københavns Vestegns Politi:
“Det er fortsat et forhold, vi undersøger, og vi har ikke yderligere for nu”.
Sagen er ikke relateret til en anden mystisk og hemmeligholdt undersøgelse. Den foregår i Søborg.