Politi delte foto: Nu er død kvinde identificeret

Søndag formiddag blev en kvinde fundet i en å. Nu ved politiet mere.

Den kvinde, der søndag blev fundet i en å, er nu blevet identificeret. Foto: Øxenholt Foto
Offentliggjort Sidst opdateret

Søndag formiddag blev en kvinde fundet død i en å.

Østjyllands Politi havde brug for hjælp til at identificere kvinden, derfor delte de et billede af hende.

Nu afslører politiet, at det har givet pote.

Undersøger sagen nærmere

På Twitter oplyser Østjyllands Politi, at kvinden – der blev fundet i Lilleåen i Hadsten – er blevet identificeret af sin familie.

Der er tale om en 80-årig kvinde fra lokalområdet.

Ifølge politiet er der ikke noget, der tyder på, at der er sket en forbrydelse.

Men det skal Østjyllands Politi undersøge nærmere, førend det kan konkluderes med sikkerhed.

Tilfældig fandt hende

Søndag formiddag blev kvinden fundet af en tilfældig forbipasserende.

Hun blev efterfølgende erklæret død.

Kvinden blev forsøgt genoplivet. Hun blev dog senere erklæret død. Foto: Øxenholt Foto
Kvinden blev forsøgt genoplivet. Hun blev dog senere erklæret død. Foto: Øxenholt Foto

Ved Cirkuspladsen i Lilleåparken blev kvinden fundet, men allerede på daværende tidspunkt understregede politiet, at det ikke var sikkert, at det var stedet, hvor kvinden døde.

Politiet pegede på, at kvinden sagtens kunne være blevet taget af strømmen, der er stærk i åen.

Kunne ikke identificeres

Omkring søndag eftermiddag var det ikke lykkedes for Østjyllands Politi at identificere kvinden.

Kvinden bar heller ikke på nogle papirer eller lignende, der kunne hjælpe med at afklare, hvem kvinden var.

Da politiet ikke kunne identificere den fundne kvinde, delte de et foto af hende i håb om, at det ville hjælpe. Foto: Øxenholt Foto
Da politiet ikke kunne identificere den fundne kvinde, delte de et foto af hende i håb om, at det ville hjælpe. Foto: Øxenholt Foto

Det var her, at politiet tyede til at dele et foto i håb om, at der var nogle, der kunne hjælpe.

Billedet var af kvindens underkrop. Og det førte altså senere til en identifikation af kvinden.

Powered by Labrador CMS