Politi afspærrer område i mystisk sag

Politiet er tavst. Meget tavst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et større område er lige nu afspærret i Nakskov efter en anmeldelse omkring klokken 18 tirsdag.

Hvorfor området er afspærret, kan offentligheden til gengæld ikke få svar på.

Ifølge TV2 Øst er området ved Søndergade og Kattesundet.

Det er her ved Søndergade/Kattesundet, hvor der er spærret. Foto: OpenStreetMap-bidragsydere©
Det er her ved Søndergade/Kattesundet, hvor der er spærret. Foto: OpenStreetMap-bidragsydere©

– Vi kan ikke sige så meget. Vi er ved at undersøge en hændelse og før vi ved, om der er noget i det eller ej, kan vi ikke sige noget om det, siger Søren Ravn-Nielsen, efterforskningsleder hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV2 Øst.

Beboere har fortalt, at også to ambulancer har været på stedet.

Til Ritzau fortæller Søren Ravn-Nielsen, at tekniske undersøgelser sent tirsdag aften “er sat i værk”.

Ifølge TV-stationen vil man fra politikredsen komme med yderligere i løbet af onsdagen.

Powered by Labrador CMS