Politi afspærrer dele af Vordingborg efter indbrud på museum

Borgcentret ved Gåsetårnet, der udstiller fund fra vikingetiden, har været ramt af indbrud, siger politiet.

Politiet efterforsker mandag et indbrud i Borgcentret ved Gåsetårnet i Vordingborg. Foto: Torben Christensen/arkiv/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Der er sket et tyveri fra et museum ved Gåsetårnet i Vordingborg. Politiet har afspærret et større område i byen, skriver TV2 Øst mandag.

– Der har været et indbrud på museet, og lige nu efterforsker vi, hvad der er stjålet, siger vicepolitiinspektør Peter Damgaard ifølge tv-stationen.

Danmarks Borgcenter viser i øjeblikket en stor udstilling med fund fra vikingetiden.

Politiet varsler ifølge TV2 Øst en pressemeddelelse.

Powered by Labrador CMS