Politi advarer: Flere biler i glatføreuheld
Nordjyllands Politi advarer denne morgen bilister om, at der er glat. Kredsen er blevet ramt af flere uheld.
Tirsdag morgen har for Nordjyllands Politi budt på et hav af glatføreuheld, oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.
Det giver massive kødannelser på blandt andet Nordjyske Motorvej.
Artiklen fortsætter efter videoen
Fører slået hovedet
Senest er der på E39 i nordlig retning sket et glatføreuheld, hvor en bil har ramt ind i autoværnet.
Uheldet er sket lige nord for afkørsel 6.
Føreren af bilen har slået hovedet, og der er derfor tilkaldt en ambulance til stedet, ligesom at politiet også vil være til stede.
Bilen skulle holde i nødsporet, og derved er alle spor farbar. Dog skal bilister være opmærksomme i området.
Tre i rap
Det er ikke det eneste uheld, der har præget morgenen.
Klokken 06.05 skete der et solouheld på grund af glatføre på Frederikshavnvej i Tolne, hvor bilen endte i grøften. Der skete ingen personskade.
Kort tid efter – klokken 06.50 – skete endnu glatføreuheld på Nordjyske Motorvej i sydgående retning ved Dronninglund. Bilen ramte autoværnet, men der skete ingen personskade.
kl. 0605: Fr.havnsvej Tolne, glatføre solo uheld, bil i grøft, ingen personskade
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) February 25, 2020
kl. 0650: Solo glatføre uheld E45 sydlig retning Dronninglund, bil ind i autoværn, ingen personskade.
kl. 0725: 2 biler E45 nordlig retning ved Støvring Nord, påkørsel bagfra. 2 m/k til skadestuen.
Omkring klokken 07.05 sker det igen. To biler er impliceret i et uheld på Nordjyske Motorvej i nordgående retning omkring Støvring. Den ene bil er blevet påkørt bagfra. To personer blev kørt på skadestuen.
Forvent lange køer
Nordjyske Motorvej skulle være farbar igen efter uheldene.
Det samme kan siges om E39 med undtagelse af, at der i nordlig retning omkring Brønderslev, hvor bilen holder i nødsporet.
Dog påpeger Nordjyllands Politi, at der er en del kø på både E45 Nordjyske Motorvej og E39.