Politi: 18-årig kvinde bortført og banket

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre

En 20-årig mand er varetægtsfængslet i fire uger for blandt andet frihedsberøvelse. Foto: Torben Klint/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

En 20-årig mand har udsat en 18-årig pige for grov vold, seksuel krænkelse og frihedsberøvelse.

Det mener i al fald politiet og en dommer, der søndag varetægtsfængslede ham i fire uget.

Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Den 20-årige skal have truet kvinden ind i en bil i Ringkøbing og herefter kørt hende til Mourier Petersens Plantage, hvor hun blev tvunget til at stå nøgen foran bilen  ‘gøre ting ved sig selv’.

Han skal derefter have hevet hende i håret, slået hende og sat et knæ mod hendes hals.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, det vides derfor ikke, hvordan han forholdt sig til sigtelsen.

Powered by Labrador CMS