Annonce
Plejefar sigtes for samleje med mindreårig gennem otte år
Onsdag anholdt politiet en mand, der mistænkes for at have haft sex med et mindreårigt plejebarn.
En mand er blevet anholdt og sigtet for at have haft samleje med et mindreårigt plejebarn.
Det oplyser kommunikationsmedarbejder Charlotte Tornquist fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Hun fortæller, at manden sigtes for at have at have haft sex og anden seksuel omgang med en mindreårig, han havde i pleje.
Annonce
– Sagen ligger tilbage fra 2012 og frem til i dag, så der er tale om en længere gerningsperiode, siger hun.
Manden blev anholdt onsdag ved middagstid, og han vil blive fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Roskilde torsdag klokken 11.30.
Her vil anklagemyndigheden anmode om, at dørene bliver lukket.
Annonce