Plastaffald forurener nu også havene i Arktis

Foto: Steffen Ortmann/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Der er overraskende meget flydende plastic i Framsundet mellem Grønland og Svalbard, viser studie.

Plastik forurener i stigende grad verdenshavene, og forskere har i flere år kunnet påvise enorme såkaldte plastiksupper flere steder på kloden.

Nu har et internationalt forskerhold opdaget, plastikforureningen også er kommet til havene i Arktis.

Forskernes undersøgelse er foretaget i Framsundet mellem Grønland og Svalbard i 2012 Her stødte de tyske og belgiske forskere over en strækning på 5600 kilometer på 31 større eller mindre mængder af plastic. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Kun toppen af isbjerget

Men det er formentlig kun toppen af isbjerget, vurderer forskerne, der netop har publiceret deres resultater i det naturvidenskabeligt magasin Polar Biology.

I et tidligere studie har de samme forskere konkluderet, at mængden af plastik, glas og andre former for skrald på havbunden i Framsundet er op til 100 gange større, end det man kan se flyde i overfladen.

Det er fortsat uvist, hvordan det flydende skrald er kommet så langt nordpå, men ifølge Melanie Bergmann, en af forskerne bag studiet, kan skraldet stamme fra en større plastiksuppe, der er ved at danne sig i Barentshavet nord for Norge og Rusland.

Suppe får næring fra forurening

Suppen får næring fra forurening fra det stadig stigende antal mennesker, der bosætter sig langs kysterne i Nordeuropa.

De store hvirvler af skrald dannes, når plastic bliver fanget i store, cirkulære havstrømme og trukket ind mod midten.

Foruden plastiksuppen i Barentshavet er der fem andre kendte skraldehvirvler i verdens have.

Ifølge forskerne er en anden mulig årsag til det arktiske skrald, at havisen på grund af global opvarmning fylder et stadig mindre areal, hvilket gør det muligt for fiskefartøjer og krydstogtskibe at sejle længere mod nord.

Det flydende havskrald udgør især en trussel mod havfugle, der typisk finder føde i havoverfladen. Plastik er allerede blevet fundet i maven på havfugle og grønlandshajer.

/ritzau/dpa

Powered by Labrador CMS