Pistolrøver efterlyses: Har du set ham?
Politiet beder borgerne om hjælp til at fange en pistolrøver.
Københavns Vestegns Politi efterlyser – igen – en gerningsmand, som fredag 10. januar klokken15.17 forsøgte at røve Danske Bank på Bagsværd Hovedgade 150 med en pistol.
Artiklen fortsætter under videoen
Efterforskningen har vist, at han før røveriet er set til fods i lokalområdet ved Til Jernbanen – her er en tunnel under baneterrænet til villakvarteret ved Kurvej, Østerhegn og Kostskolevej.
Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.
Lige efter røveriet løb han fra banken ad Hesteskoen mod S-togbaneterrænet og er kort efter set i villaområdet ved Birkevænget og Østerhegn.
Han beskrives som en udenlandsk engelsktalende mulig østeuropæisk mand på 35-45 år gammel, cirka 185-190 centimeter høj og almindelig af bygning.
Se filmen
Ved røveriet var han iført en rødlig/orangerødlig jakke med hætte, sort tørklæde eller halsedisse trukket op over næsen, lyse jeans og sorte med hvidt logo.
Du kan se den voldsomme film af røveriet HER.
“På filmen gengiver forskellige kameraer jakkens farve i flere nuancer – vidner beskriver den som mere rødlig i virkeligheden”, skriver Københavns Vestegns Politi.
Ved du, hvem han er, eller har du set ham, andre mistænkelige personer eller køretøjer i området i tiden før eller under røveriet – kontakt politiet på telefon 43 86 14 48.