Annonce
Pione Sisto smidt af holdet
Den 27-årige fodboldspiller skal ikke træne med FCM efter en episode
FC Midtjylland smider Pione Sisto af superligaholdet. FCM-sportschef Svend Graversen siger til B.T., at Sisto ikke er en del af superligaholdets træning.
- Lige nu er Pione ikke en del af superligatræningen. Det kan man ikke være, når man agerer på en måde, der ikke er forenelig med vores værdisæt, siger Graversen til B.T.
Svær kommunikation
Annonce
Holdet har haft møde om situationen, men det er ikke kommet frem, hvad den 27-årige spiller har foretaget sig, som har fået ham smidt af holdet.
Angiveligt har det været svært at kommunikere med både fodboldspilleren og hans bagland.