Piloter varsler strejke fredag

Piloterne i det tyske German Wings vil nedlægge arbejdet på fredag. Foto: Michael Probst/AP
Offentliggjort Sidst opdateret

Piloterne i det tyske German Wings varsler seks timer strejke på fredag.

Fagforeningen Vereinigung Cockpit, der repræsenterer piloter fra German Wings, Lufthansa og Lufthansa Cargos, har varslet strejke på fredag som et led i forhandlingerne om en ny overenskomst. Det skriver politiken.dk.

Strejken står til at vare seks timer, og vil starte fredag den 29. august klokken seks om morgnen. I det tidsrum strejken står på vil alle 51 fly fra German Wings blive på jorden. Selskabet har ingen flyvninger til danske lufthavne, men flyver til andre nordiske destinationer. Det er endnu uklart, hvor mange flyafgange, der vil blive påvirket, hvis piloterne strejker.

Fagforeningen Vereinigung Cockpit ligger i forhandling med Lufthansa om en ny overenskomst. Knudepunktet i forhandlingerne handler om en gammel aftale, der handler om tidlig tilbagetrækning for piloterne.

Før i tiden måtte Lufthansa-piloterne kun arbejde, indtil de blev 55 år. Det resulterende i en otte års periode, mellem afslutningen på deres karriere og den lovfæstede tilbagetrækningsalder i Tyskland.

I den periode har de fået delvis betaling af flyselskabet, men det ønsker Lufthansa nu at afskaffe, blandt andet i lyset af, at flere europæiske retssager har slået fast, at piloter kan arbejde, indtil de bliver 65, det skriver politiken.dk.

Tilbage i foråret resulterede en strejke blandt piloterne hos Germanwings, Lufthansa og Lufthansa Cargo i 3.800 aflyste flyvninger, der kostede Lufthansa cirka 447 millioner kroner.

Newspaq

Powered by Labrador CMS