Pige kidnappet og voldtaget: Mand anholdt

Den 15-årige pige meldes efter omstændighederne at have det godt.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 15-årig svensk pige er natten til onsdag blevet fundet i en lejlighed i byen Gävle, der ligger på den svenske østkyst cirka 100 km nord for Stockholm.

Det skriver flere svenske medier, herunder Aftonbladet.

Samtidig er en mand blevet anholdt i sagen. Han mistænkes for, at have kidnappet og voldtaget den 15-årige pige, der siden søndag har været forsvundet.

Den 15-årige pige forsvandt søndag fra byen Ludvika.

Svensk politi oplyser til Aftonbladet, at den anholdte har været igennem et indledende forhør.

Har det godt

Pigen har det efter omstændighederne godt:

– Hun havde ingen synlige fysiske kvæstelser, og ingen blev såret i forbindelse med anholdelsen. Patruljen mente, at hun har det godt og planen er, at at hun skulle genforenes med hendes pårørende efter de første undersøgelser, siger svensk politis talsmand, Tony Quiroga.

Pigens mor er selvsagt også lettet over, at hun er fundet igen.

– Det er rart at hun blev fundet. Det første jeg vil gøre er at klemme hende og sige, at jeg er så glad for, at vi fandt hende, oplyser pigens mor til Aftonbladet.

Powered by Labrador CMS