Pfizer: Vores corona-pille virker

Vaccinen i pilleform giver en beskyttelse på hele 88 procent ifølge Pfizers forskningsstudie

Her ses Pfizer-pillen Paxlovid, som har en vaccineeffektivitet på 88 procent.
Her ses Pfizer-pillen Paxlovid, som har en vaccineeffektivitet på 88 procent.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den nye Pfizer-pille Paxlovid har en vaccinebeskyttelse på 88 procent, hvilket svarer til den effekt, som man opnår med Pfizer-vaccinen via injektion. 

Det viser et nyt forskningsstudie, som lægemiddelproducenten Pfizer står bag, ifølge CNN.

"Dette resultat fastslår pillens potentiale for at redde patienters liv rundt omkring i verden, uanset om de er vaccinerede eller ej," udtaler CEP Dr. Albert Bourla i en pressemeddelelse tirsdag og fortsætter:

"Flere bekymrende faktorer - heriblandt den nye Omicron-variant - har betydet, at behovet for flere behandlingsmuligheder er vokset, og vi tror på, at hvis pillen bliver godkendt til brug, så bliver det et afgørende redskab til at få os godt igennem pandemien."

Færre indlagte voksne

Pfizers fulde studie og dets resultater forventes offentliggjort senere på måneden i forbindelse med en videnskabelig publikation. 

Et andet sideløbende studie viser desuden, at pillen Paxlovid kan bevirke, at færre voksne personer - som ikke er i høj risiko for at blive alvorlige syge - ender med at blive indlagt på hospitalet. 

Det vides endnu ikke, hvornår Pfizer-pillen kommer på markedet, skriver CNN.

Powered by Labrador CMS