Peter Sagan genvinder VM i landevejscykling

Slovakken Peter Sagan viste sig stærkest i afslutningen af VM i landevejscykling og genvandt dermed guldet.

Peter Sagan genvandt guldet. Foto: Jean-Paul Pelissier/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Peter Sagan demonstrerede sin enorme klasse, da han søndag genvandt VM-guldet i landevejscykling.

I en hidsig spurt var slovakken hurtigst og slog Mark Cavendish og Tom Boonen fra henholdsvis Storbritannien og Belgien.

Mark Cavendish fik sølvmedalje, mens bronzemedaljen gik til Tom Boonen.

Dermed gentog Peter Sagan bedriften fra i fjor, hvor han også vandt guld, da der blev kørt i Richmond i USA.

Peter Sagan var hele dagen med i den frontgruppe, som blev skabt af de belgiske ryttere, da de foretog et voldsomt temposkift tidligt på dagen.

Da resterede der stadig 160 kilometer af løbet.

Magnus Cort var den danske kaptajn, der skulle køres for, og han var også med i frontgruppen, men danskeren punkterede og gled derfor tilbage i anden gruppe.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS