Personbiler og lastbil i uheld i tunnel
Flere biler og en lastbil er involveret i et uheld i Limfjordstunnelen. Det medfører, at to vognbaner er spærret.
Flere personbiler og en lastbil er involveret i et uheld i Limfjordstunnelen. Grundet uheldet er to vejbaner spærret i nordgående retning i tunnelen.
Nordjyllands Politi kan ikke oplyse om tilskadekomne ved uheldet.
Flere biler
Nordjyllands Politi har sparsomt med informationer om uheldet, men politiet kan fortæller, at der er flere biler involveret i uheldet.
– Der er nogle bilder – 2-3 personbiler – og en lastbil, der er kørt sammen. Jeg kender ikke til de nærmere omstændigheder, siger vagthavende ved Nordjyllands Politi Bent Højgaard til Newsbreak.dk.
Han oplyser også, at uheldet årsag skal undersøges nærmere.
Spærret spor
Nordjyllands Politi oplyser endvidere, at der er to vognbaner i nordgående retning, som er spærret i forbindelse med uheldet.
– Det giver selvfølgelig nogle trafikale problemer, men det kører stille og roligt, siger vagthavende om trafikken i det ene spor, som er farbart.
Oprydning efter uheldet skulle angiveligt være færdig klokken 13.00.
Nordjyllands Politi kunne ikke oplyse om, der var nogle tilskadekomne ved ulykken.