Personbil kolliderer med frontlæsser

Der er politi og redningspersonale på stedet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Opdatering 22.13: 

En personbil er kørt op i en frontlæsser på Ålbækvej i Nordjylland. Ulykken er sket mellem Frederikshavn og Skagen, ved frakørslen mod Lodskovvad. Ekstra Bladet skriver, at føreren af personbilen modtager behandling på stedet.

– Den er fremme, og de arbejder med ham deroppe. Det er alvorligt. Han rammer med høj hastighed og kommer meget voldsomt til skade, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jes Falberg, til Ekstra Bladet.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Nordjyllands Politi.

Original artikel: 

Ålbækvej, mellem Frederikshavn og Skagen, ved frakørslen mod Lodskovvad, er onsdag aften spærret for trafik i begge retninger. Det oplyser Vejdirektoratet.

TV2 Nord skriver, at en kranbil og flere personbiler er involveret i uheldet.

Der indløb anmeldelse om uheldet 20.50.

– Vi har sendt en patruljevogn, indsatsleder, flere ambulancer og en lægehelikopter til stedet. De tager sig naturligvis af de eventuelt tilskadekomne, og så forsøger de at danne sig et overblik over ulykken, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jess Fallberg, til TV2 Nord.

Powered by Labrador CMS