Person ramt af tog: Strækningen åbnes igen
Der blev indsat togbusser på strækningen mellem Vejle og Give efter en personpåkørsel. Nu kører der igen tog på strækningen.
Opdatering klokken 15.51
Al togtrafik på strækningen mellem Vejle og Give blev standset efter en personpåkørsel tirsdag eftermiddag.
Efter klokken 16.00 er det igen muligt at køre med tog på strækningen. Det oplyser DSB på Twitter.
Vi begynder at køre med tog igen mellem Vejle og Give.
— DSB (@omDSB) July 9, 2019
Første tog fra Vejle mod Struer:
- Re 3753 fra Vejle kl 16.02.
Første tog fra Give til Fredericia:
- Re 3754 fra Give kl 16.29
Togbusserne kører til ca. kl. 16.
Det skyldes en personpåkørsel ved Give tidligere i dag. https://t.co/7tzfcYrLsW
Det betyder også, at togbusserne kun kører indtil klokken 16.00. Togbusserne blev indsat grundet påkørslen.
Original artikel:
Der er sket en personpåkørsel mellem Vejle og Give tirsdag eftermiddag. Det bekræfter Sydøstjyllands Politi.
Personpåkørslen har store betydninger for eftermiddagens togtrafik. DSB oplyser, at der er indsat togbusser på strækningen, men passagerer kan forvente længere rejsetid.
Person påkørt
På strækningen mellem Vejle og Give er der sket en personpåkørsel. Det bekræfter Sydøstjyllands Politi.
– Jeg kan bekræfte, at der er sket en personpåkørsel ved Give, siger vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi Lars Grønlund.
Der er endnu sparsom viden omkring påkørslen, men Sydøstjyllands Politi oplyser, at de er i gang med at undersøge sagen nærmere.
Det kan dog ses på billeder fra påkørslen, at der er en lægehelikopter til stede.
Længere rejsetid
Du skal med Togbus, hvis du skal rejse mellem Vejle og Give.
— DSB (@omDSB) July 9, 2019
Du skal forvente længere rejsetid.
Det skyldes en personpåkørsel ved Give.
Vi ved endnu ikke, hvornår Togbusserne er fremme.
Du kan med fordel slå op i Rejseplanen.
Hold dig opdateret her: https://t.co/Oz3xLtvQXi pic.twitter.com/Qs2wRQgR1r
Personpåkørslen har stor indvirkning på togtrafikken, hvor DSB på Twitter har oplyst, at der er indsat togbusser på strækningen mellem Vejle og Give.
Skal du med togbus, betyder det også, at du kan forvente længere rejsetid.