Pernille Vermund går 'all in'
Vil ikke bare være formand - stiller også op igen til næste folketingsvalg
Pernille Vermund ønsker at stille op til næste folketingsvalg for Nye Borgerlige.
Det siger hun mandag morgen til TV 2 News.
- Ja, det vil det, og det er en væsentlig del af det her.
Annonce
- Man kan ikke genrejse det parti, vi er, på et halvt eller et helt år, siger hun til mediet.
Ville stoppe
Pernille Vermund meddelte i januar i år, at hun ville stoppe som formand for Nye Borgerlige så hurtigt som muligt og træde ud af Folketinget efter næste folketingsvalg.
Annonce
Men efter at Nye Borgerliges hovedbestyrelse torsdag i sidste uge valgte at ekskludere den nyvalgte formand, Lars Boje Mathiesen, meddelte hun, at hun var klar til at tage en tørn mere som formand.
Nu bekræfter hun altså over for TV 2 News, at hun ikke har tænkt sig at være en kortvarig løsning på posten.