Pensionskæmper kulegraver OW Bunkers kollaps
Et konsortium vil undersøge konkursen i OW Bunker for at rejse et erstatningskrav mod de ansvarlige.
TP og PFA har netop sat sig i spidsen for et konsortium, der vil undersøge konkursen i OW Bunker med henblik på at rejse et erstatningskrav mod de ansvarlige.
En række andre investorer herunder SEB og Maj Invest samt en stor engelsk investor bakker op om initiativet, hvor de to store pensions giganter får juridisk rådgivning fra Accura.
Det erfarer Jyllands-Posten fra en række kilder med indgående kendskab til processen.
De investorer, der indtil videre støtter den fortrolige alliance, har tabt flere hundrede millioner på det opsigtsvækkende krak i OW Bunker. Meningen er blandt andet, at man vil bistå kuratellet med at undersøge særlige faktorer omkring OW Bunkers opsigtsvækkende konkurs med henblik på at granske en række forhold herunder ledelsen og bestyrelsens ansvar samt hvilken rolle emissionsbankerne og fonden Altor har spillet.
– Det er ATP og PFA, der har taget styringen af processen, der køres i tæt samarbejde med kuratellet. Meningen er, at man vil forsøge at finde skyts til en eventuel retssag, siger en kilde, der ikke ønsker sit navn frem.
Newspaq