Pensions-kaos: Danskere mangler millioner
Der er fortsat udsigt til, at nogle danskere optjener mindre i pension
Millioner kommer til at mangle i pensionsopsparingerne hos en stor gruppe danskere - i hvert fald, hvis man kigger på, hvad deres modpart kommer til at have stående.
Sådan skriver EuroInvestor.
21 procent mindre
Danske kvinder optjener nemlig 21 procent mindre i deres pension en mænd i løbet af deres arbejdsliv - og det kommer til at give en forskel på 900.000 i gennemsnit.
Beregningerne er lavet af Danmarks Statistik, og her viser tallene da også, at det trods alt går i den rigtige retning.
Haler ind
Kvinder har de sidste 20 år halet ind på mændenes pensionsformuer, men målet er altså ikke noget endnu, og der er stadig store forskelle.
- Man siger, at man skal spare op, så man kan opretholde sin levestandard, og det er også noget, de fleste vil. Hvis man så som kvinde på grund af forskellige ting – barsel og deltidsarbejde eksempelvis – har udsigt til en ringere økonomi som pensionist, skal man være bevidst om, at det har konsekvenser, siger Britt Dinesen Christiansen, som er seniorøkonom med Danica Pension.