Pensionist skudt ud af jagerfly ved en fejl

En 64-årig mand fik sig noget af en flyvetur, da han gik ombord på et jagerfly i marts 2019.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det gik helt galt en dag i marts for en 64-årig mand, der ville indfri en gave, han havde fået foræret. Det var en tur i et jagerfly.

Den 20. marts 2019 blev det endeligt dagen, hvor pensionisten skulle flyve med jagerfly godt nok med en kyndig pilot ved styrepinden. Men det blev nok ikke helt den tur, som pensionisten havde forventet. Det skriver Aftonbladet.

En gave

Det er en rapport fra de franske luftfartsmyndigheder, der afslører, at netop flyturen, som den 64-årige skulle indfri, efter han fik den i gave af sine kolleger i forsvarsindustrien, da han blev pensioneret, ikke gik helt som den skulle.

Efter en medicinsk kontrol krøb den 64-årige ombord på jagerflyet af model Rafaele-B sammen med en pilot, der skulle styre flyet. Duoen lettede fra den franske flybase Saint-Dizier.

Målinger af den 64-åriges puls afslører, at han var noget nervøs ved flyturen. Ved lægetjekket havde lægen anbefalet den 64-årige at undgå en negativ g-kraft, der gør, at passagerer letter fra stolen. Den information var dog ikke kommet piloten for øre.

Gik i panik

Da det gik op for pensionisten, at han ikke havde fået spændt sig ordentligt fast under flyturen, greb han om sig for at finde noget at holde fast i.

Under det paniske forsøg kom den 64-årige til at ramme katapult-knappen, der sendte ham fluks ud af jagerflyets glastag. Han blev skudt ud i 750 meters højde. Undervejs mistede han både iltmaske og sin hjelm.

Normalt når katapult-knappen trykkes på, bliver alle i jagerflyet skudt ud, men på grund af en teknisk fejl, blev piloten ikke skudt ud og kunne lande flyet.

Den 64-årige, hvis faldskærm heldigvis virkede, landede i nærheden af den tyske grænse.

Powered by Labrador CMS