Pavestolt prinsesse jubler
Märtha Louises yngste datter Emma Tallulah Behn er blevet norsk mester i ridebanespringning
Norske prinsesse Märtha Louise var i sine yngre dage en aldeles stabil springrytter og markerede sig flere gange på den nationale ridesportsscene.
Interessen for ridesporten, og i øvrigt også færdighederne i ridebanesprængning, er i høj grad gået i arv til hendes yngste datter, 13-årige Emma Tallulah Behn.
Norsk juniormester
Hun har ved flere lejligheder, som kendte tidligere har skrevet, markeret sig både nationalt og internationalt.
Nu kan hun så også kalde sig norsk juniormester i disciplinen.
Det skriver hendes stolte mor i et opslag på Instagram, som også indeholder en lille serie fotos og videoer af Emma Tallulah Behn fra mesterskaberne, der blev afviklet sidste uge.
"Vi har en ny norsk mester i familien. Emma har netop vundet de norske indendørs-mesterskaber på sin fantastiske Fetoucha," står der i opslaget.
Årets samling komplet
Det fremgår også, at 2021 samlingen af guld, sølv og bronzemedaljer nu er komplet.
Den dygtige, unge rytter har nemlig tidligere i år vundet bronze ved de norske udendørsmesterskaber og sølv ved de nordiske mesterskaber.