Pavens bror var leder: Flere hundrede kordrenge sex-misbrugt
Misbrugt drengekor blev ledet af pave Benedikts bror, George Ratzinger.
Mindst 231 drenge i et af Tysklands ældste og mest kendte drengekor skal have været udsat for seksuelt misbrug gennem årene – de fleste i en årrække, hvor koret blev ledet af den tidligere paves bror, skriver AFP.
Domspatzen-koret, der holder til i Regensburg i Bayern, består af drenge fra en katolsk kostskole. En advokat, som har undersøgt beskyldningerne, der rettes mod den katolske kirke, siger, at antallet af misbrugte drenge gennem årene er på mindst 231.
Skandalen vækker særlig opsigt fordi drengekoret i årene fra 1964 til 1994 blev ledet af pave Benedikts bror, George Ratzinger. De fleste overgreb skal have fundet sted i netop denne periode.
Ratzinger har hævdet, at seksuelle overgreb aldrig har været nævnt i løbet af den tid, hvor han ledede drengekoret.
/ritzau/AFP