LØFTE OM HJÆLP SYLTET I ÅREVIS:
Paulina tror syv plus fem er 10
Tusindvis af danske folkeskoleelever kan være talblinde. Men selvom det er mere end 10 år siden, den daværende regering lovede en test for talblindhed, er intet sket
Citathistorie: TV 2 Østjylland
Når Paulina Westenholtz Gustafsson fra Horsens forsøger at lægge syv og fem sammen, får hun det til 10.
Hun går i 7. klasse, men når den står på matematik, svarer til niveauet i 4. klasse.
– Prøv at tælle på fingrene, siger Paulinas mor, Tine Westenholtz Gustafsson, i et forsøg på at være pædagogisk.
Hendes mor, lærer og hende selv formoder, at hun er talblind. Men den nationale test, der vil kunne slå det fast én gang for alle, findes ikke.
- Ikke godt nok
For på trods af, at det tilbage i 2013 blev skrevet ind i folkeskolereformen, at en test for talblindhed skulle udvikles, er der hverken kommet en færdig test eller et værktøj til identifikation af talblindhed, der kan bruges i folkeskolen, skriver TV2 Østjylland.
Det er ikke godt nok, mener Bent Lindhardt. Han er lektor emeritus ved Professionshøjskolen Absalon, formand for foreningen Dansk SpecialMatematik.
– Det har store konsekvenser for de her børn, når de ikke får de rette hjælpemidler, fordi vi ikke som samfund kan anerkende deres problem uden et testværktøj, og det må være rimeligt, at vi i folkets skole anerkender deres udfordring. Det, der mangler nu, er simpelthen at ministeriet sikrer den officielle anerkendelse, og det kan man ikke få uden, at der ligger et stykke papir, siger han.
1-2 procent
I flere årtier har han forsket i fænomenet, hvor han har talt med formodede talblinde, der har haft de samme udfordringer som Paulina Westenholtz Gustafsson.
Han og en række andre eksperter estimerer, at 1-2 procent af danskerne er talblinde. Der er derfor potentielt tale om tusindvis af børn.
Den manglende afklaring stiller Paulina Westenholtz Gustafsson i en svær situation. Og det frustrerer hendes mor.
– Jeg er simpelthen så bange for, at hun ikke kan blive det, hun drømmer om, siger Tine Westenholtz Gustafsson.

Ingen særlig hjælp
Rasmus Ulsøe Kær, der er matematikkonsulent i Horsens Kommune, oplyser, at man i kommunen har særlige indsatser for børn, der præsterer lavt i matematik, men at man ikke har mulighed for at tilbyde særlig hjælp til specifikt talblinde, så længe der ikke er en national test.
– Vi gør, hvad vi kan, men fordi vi ikke er i stand til at teste for talblindhed, kan vi ikke tilbyde særlige rettigheder. Mens vi venter på en test, forsøger vi at hjælpe med det, der er muligt, siger han.
Børne- og Undervisningsministeriet har ikke kunnet oplyse til TV2 Østjylland, hvornår det forventes, at en sådan test eller et værktøj vil blive tilgængeligt.
Afsat millionbeløb
Ministeren har ikke ønsket at stille op til interview, men er kommet med et skriftligt svar, hvori han giver udtryk for, at vi i Danmark skal blive bedre til at opdage og hjælpe elever, der kæmper med tallene.
- Derfor har vi afsat millionbeløb til netop at løfte de elever, der er allermest udfordrede i matematik og dansk. Ligesom der nu bliver uddannet flere matematikvejledere i de kommuner, hvor mange ikke består folkeskolens afgangsprøve, siger børne- og undervisningsministeriet Mattias Tesfaye (S).
Ikke enighed blandt forskere
Talblindhed, også kaldet dyskalkuli, er ifølge Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning (NCUM) kendetegnet ved en ekstrem vanskelighed ved at anvende og aflæse tal, mængder, systemer og/eller størrelser som for eksempel tid, længde og vægt.
Der er ifølge NCUM, Undervisningsministeriet og Bent Lindhardt ikke enighed blandt forskere om, hvordan fænomenet talblindhed defineres.