Patistøtte: Mogens Lykketoft kræver fuld åbenhed

Fremover skal vælgerne have at vide, hvem der giver penge til partierne på Christiansborg. Både navnet på afsenderen og beløbets størrelse.

I hvert fald hvis det står til Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S). Det skriver Berlingske.

Også selv om bidraget kanaliseres gennem de såkaldte erhvervsklubber, som efter de nuværende regler kan camouflere de oprindelige sponsorers navne.

Om kort tid fremlægger et partistøtteudvalg nedsat af regeringen flere forslag til, hvordan man kan skabe åbenhed om pengestrømmene til partierne.

Men Lykketoft bebuder på forhånd, at udgangspunktet bør være, at alle betydelige bidrag skal frem i lyset.

»Det gælder både navn og beløb. Så får borgerne mulighed for at vurdere, om partierne eller politikerne er for meget i lommen på særinteresser,« siger Mogens Lykketoft til Berlingske.

I dag er reglerne således, at alene bidragyderens navn kommer frem, hvis man giver mere end 20.000 kroner til et parti om året; beløbet forbliver hemmeligt. Og dette krav om åbenhed bliver endda omgået i stor stil, blandt andet fordi partierne har oprettet såkaldte erhvervsklubber, som indsamler penge fra forskellige donorer og så sender ét samlet beløb. På den måde kommer alene erhvervsklubbens navn til at figurere i partiernes regnskaber, ikke de oprindelige givere.

Venstre indsamler via Den Liberale Erhvervsklub, de Konservative gennem C-Business, og Socialdemokraterne har netop stiftet Erhvervsforum Vækst DK.

Berlingske afslørede også i weekenden, at Danske Bank skød en halv million kroner ind i valgkampen i 2011 til udvalgte partier. Den oplysning ville normalt forblive hemmelig, fordi bidraget blev sendt igennem foreningen »Finanssektorens Forening til Støtte af et Sundt og Konkurrencedygtigt Erhvervsliv.«

Mogens Lykketoft argumenterer for, at man beholder en vis bagatelgrænse for offentliggørelse af private donorers navne, men at grænsen bør sænkes betydeligt, gerne til et stykke under 10.000 kroner, foreslår han.

Lykketoft vil også have fuld offentlighed om erhvervsklubberne, så man kan se, hvem de oprindelige donorer er.

Normalt har dele af blå blok på Christiansborg svaret igen med, at de så kræver åbenhed om fagbevægelsens støtte til rød blok i form af annoncer og valgplakater. Og samtidig henvist til, at denne mere subtile form for støtte er langt sværere at opgøre.

»Det er klart, at vi skal stille lige store krav til begge sider i Folketinget,« siger Mogens Lykketoft og fortsætter:

»Men vi opgør også naturalier på vores selvangivelse. Selvfølgelig skal vi have det hele med, og det kan godt lade sig gøre.«

De nye forslag til mere åbenhed bliver overdraget til regeringen inden for »en meget kort tidshorisont«, oplyser formanden for partistøtteudvalget, Bo Smith, tidligere departementschef i Beskæftigelsesministeriet.

De Radikale regner med at følge alle anbefalinger fra partistøtteudvalget. Partiet er dog indstillet på at bevare en bagatelgrænse.

»Men er bidraget over den grænse, skal både navn og beløb frem. Det gælder også lokale bidrag til kandidater,« siger landsformand Klaus Frandsen (R).

Når man i dag giver penge til lokale partiforeninger, er der ikke samme regnskabskrav. Og donerer man direkte til enkeltkandidaters valgfonde, foregår alt reelt i det skjulte.

Dansk Folkeparti er »helt enig med Lykketoft« og vil ligeledes fremadrettet have navne og beløb frem på de oprindelige donorer i erhvervsklubberne, oplyser politisk næstformand Søren Espersen (DF).

»Det er også i partiernes egen interesse, at man undgår rygter om, at man er i lommen på en stor koncern,« siger han.

Folketingsvalget i 2011 kostede partierne på Christiansborg tæt på 140 millioner kroner. Partierne modtager årligt et betydeligt beløb fra staten i partistøtte. I valgåret 2011 fik rød blok desuden rundt regnet 21 millioner kroner i private bidrag, mens blå blok fik omtrent 60 millioner kroner. Penge er i øvrigt ingen garanti for succes. Dansk Folkeparti får normalt små private bidrag, men er de seneste årtier kun gået frem; de Konservative har i flere valgår modtaget det største private bidrag, men er over de seneste årtier gået markant tilbage.

Debatten om partistøtte har stået på i årevis. Danmark har fået massiv kritik for mangel på åbenhed af Europarådet og eksperter, og et flertal i Folketinget har lovet indgreb, men har så – når det kom til stykket – forhalet processen. Måske fordi de lempelige regler om partistøtte, som favoriserer blå blok, der får flest private bidrag, er viklet ind i samme lovgivning som reglerne for, at man skal foretage sig noget aktivt for at undgå, at man via sin fagforening bidrager til politiske partier, hvad der især hjælper rød blok. Fløjene holder hinanden i skak.

Og spørger man gruppeformand Kristian Jensen (V), om Venstre egentlig er klar til mere åbenhed om partistøtte, svarer han:

»Vi er klar til at ændre reglerne, hvis der sker en ligeværdig ændring mellem blokkene,« siger Kristian Jensen til Berlingske men tilføjer:

»Vi mener som udgangspunkt ikke, at der er behov for at ændre reglerne.«

Spørgsmål: Har vælgerne ikke krav på at vide, hvor I får jeres penge fra?

»Den største finansieringskilde til min valgkamp er kontingentstøtte fra medlemmerne i Herning. Skal de så også offentliggøres? Så er det ikke længere en privatsag at være medlem af et parti,« siger Kristian Jensen.