Passager skal betale 100.000 for fly-ballade

En uregerlig passager har ført til, at Ryanair kræver en erstatning på 110.000 kroner

Offentliggjort

En uregerlig passager har ført til, at Ryanair kræver en erstatning på 110.000 kroner.

Det sker efter en hændelse, hvor et fly måtte omdirigeres til Porto, hvilket forsinkede 160 passagerers rejse til Lanzarote med en dag. 

Det skriver Check-in.dk.

Nultolerancepolitik

Ryanair har en nultolerancepolitik over for forstyrrende passagerer og håber, at erstatningskravet vil afskrække lignende adfærd i fremtiden. 

Flyselskabet forklarer, at beløbet dækker omkostningerne ved den uplanlagte landing og passagerernes overnatning i Porto.

- Det her er blot et eksempel på de konsekvenser som passagerer, der er forstyrrende på flyvninger, vil møde på baggrund af Ryanairs nultolerancepolitik. Vores håb er, at det vil dæmme op for lignende forstyrrende adfærd ombord på flyvninger.

Det fortæller en talsperson fra flyselskabet til mediet.

Powered by Labrador CMS