Pas på i sommervarmen: Sådan må du aldrig bruge din ventilator

Pas på, hvordan du bruger din ventilator i sommervarmen. Den kan nemlig gøre dig syg.

Du kan blive syg, hvis du bruger ventilatoren forkert. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Rigtig mange danskere koger i sommervarmen, og derfor har flere formentlig anskaffet sig en ventilator for at sikre en udholdelig temperatur i huset. Især om natten kan det nemlig være svært at sove, når varmen er høj.

En ventilator kan imidlertid være en rigtig dårlig idé, hvis man ikke bruger den korrekt. Den kan nemlig gøre dig syg, hvis du er uheldig, har Torben Jager Pedersen, søvnspecialist fra ScanSleep, tidligere forklaret i et interview med dr.dk.

– En ventilator må gerne lufte rummet, men hvis den står for tæt på dig, så risikerer du at blive sommerforkølet. Stil den derfor et sted, hvor den lufter rummet og ikke blæser dig direkte i ansigtet, sagde Torben Jager Pedersen til dr.dk.

Der findes da også en hel en række kølende alternativer til den tørre luft fra en ventilator.

Du kan se, hvordan du får din nattesøvn i den bagende nattehede i denne artikel:

Kølige tips: Sådan sover du godt i de svedige sommernætter

Powered by Labrador CMS