Pas på hul syv – alligator på banen
Billeder af en enorm alligator er blevet et viralt hit, efter de dukkede op på golfbanes Facebookside
Gad vide, om det er her, man skal råbe fore? Myakka Pines Golf Club er blevet kendt, efter golf-spillere tog billeder af en enorm alligator, der slængede sig ved hul syv.
Billederne gik virale, efter flere undrede sig over, om de nu også var ægte, eller om der var tale om photoshoppede billeder. På Facebook er billederne blevet set mere end 300.000 gange, og 4000 har delt i løbet af fem dage.
Mange af kommentarerne til billederne går på, om de er ægte, eller om de er photoshoppede.
TheBlaze har talt med Myakka Pines’ manager, Mickie Zada, som siger, at billeder er ægte. Alligatorer er ret normale på golfbanen, men de har aldrig angrebet et menneske:
– De flytter sig normalt, når golferne nærmer sig. Og vi fortæller spillerne, at de kan glemme bolde, der ryger i vandet.
Til spørgsmålet om hvorvidt det er muligt at flytte alligatorerne, svarer Mickie Zada med et grin:
– Hvorhen??
Se billederne herover og døm selv.