Pas på: Falsk opdatering hacker din computer
En falsk opdatering til Adobe Flash går på jagt i dit netværk og skaffer sig adgang til dine enheder
Det er sikkerhedsfirmaet CSIS, der ifølge computerworld.dk har analyseret indholdet af den falske opdatering.
Opdateringen opfører sig som en “ondsindet tyv”, der går på jagt efter dine hardware-enheder.
På din computer placerer den en skadelig kode og hvis du i et uopmærksomt øjeblik afvikler den skadelige kode på din maskine, vil den skanne efter enheder på dit lokale netværk og forsøge at skaffe sig adgang til dem.
Programmet bruger listen af aktive enheder til at forsøge at skaffe sig adgang ved at gætte password og brugernavn til enhederne.
Undgå uautoriseret adgang
Computerworld skriver i forbindelse med advarslen:
“For at undgå den falske pakke skal du kun installere opdateringer fra original-producenternes websider eller via deres opdateringstjenester og altså holde dig fra uautoriserede opfordringer til at opdatere.”