Pas på dyrene: Flere flåter efter mild vinter

Færdes din hund eller kat i områder, hvor der også er vilde dyr, skal du være ekstra opmærksom på flåter i år

Flåter er rigtig dårligt nyt for vores kæledyr. De små mider har haft gode betingelser for at overleve og yngle denne vinter på grund af det milde vejr. Derfor skal dyre-ejere være ekstra opmærksomme nu, for flåt-sæsonen starter i marts.

Det betyder altså ekstra mange flåter:

– Bliver ens hund eller kat bidt af en flåt, kan dyret blive smittet med blandt andet borrelia eller analplasmose, også kaldet flåtfeber. Symptomerne er typisk ekstrem træthed, feber, manglende appetit eller lyst til at røre sig. I værre tilfælde begynder dyret at halte og får andre forstyrrelser i nervesystemet. Og så skal man selvfølgelig huske, at flåter, der sidder i pelsen og kan være svære at få øje på, godt kan hoppe over på ejeren. Derfor er det vigtigt jævnligt at tjekke pelsen – og selvfølgelig sig selv, siger adm. direktør hos AniCura Københavns Dyrehospital, Jens Eslau, der forventer flere tilfælde af flåtoverførte sygdomme i år.

Det er især hunde, der luftes i områder med skov og andre dyr, der er i højrisiko-zonen, men by-hunde går bestemt ikke ram forbi: Bor man i byen, kan hunden sagtens blive angrebet af flåter i have, parken eller andre steder med græs og fugt.

Flåterne sidder i græsset, hvor de venter på en vært, som de kobler sig på. Når hunden eller katten kommer forbi, mærker flåten dyrets vibrationer og kulilte i udåndingen og gør sig klar til at springe op på dyret. Risikoen for flåter er størst i foråret og frem til det tidlige efterår.

– Jo hurtigere man fjerner en flåt, des mindre er risikoen for, at dyret smittes. Man kan også forebygge med medikamenter. Er huden hævet og rød, kan flåten have overført en sygdom, og så skal man kontakte sin dyrlæge. Hvis dyrene er blevet syge, behandler vi dem med antibiotika, og de fleste bliver helt raske igen, siger Jens Eslau.

Fakta: Derfor er skovflåten farlig:

• Skovflåten begynder sit liv på smådyr som mus og fugle, hvoraf 90 procent har borrelia
• Smitten suges op gennem blod og gives videre til de næste værtsdyr, for eksempel pindsvin eller fasan
• Da flåten er mindre end en lillefingernegl, overses den ofte i pelsen, hvorefter dyret ofte inficeres
• Enkelte dyr, der smittes med borrelia eller analplasmose, udvikler kroniske symptomer og bliver lamme eller halte. Med den rette behandling bliver de fleste helt raske

Kilde: AniCura Københavns Dyrehospital