Pas på - de kan ødelægge din badedag

Er du uheldig at træde på en fjæsing eller svømme ind i en brandmand, er det godt at vide, hvordan du lindrer smerten

Offentliggjort Sidst opdateret

Her i Danmark er der heldigvis ikke den store fare forbundet med en svømmetur i havet, når det kommer til dyrelivet i farvandene.

Men alligevel er der to havdyr, som sagtens kan ødelægge en god dag på stranden med deres gift - vel at mærke ikke-dødelige-men-gør-stadig-nas gift.

- Der er fjæsingen og brandmanden, som man kan være uheldig at møde som badegæst her i Danmark, fortæller havekspert og marinbiolog Rune Kristiansen fra Kattegatcentret.

Mere giftig end storebror

- Og i de seneste år har vi faktisk registeret arten "lille fjæsing", som er lidt mere giftig og mere smertefuld at blive stukket af end den almindelige fjæsing. Selvfølgelig uden at være dødelig.

Fjæsingen er en bundfisk, som skjuler sig ved at grave sig ned. Den er sammentrykket fra siden og har en lang rygfinne. Og ved de fire forreste finnestråler er der tilknyttet en giftkirtel. Den har også en kraftig pig ved gællelåget.

Svær at se

- Den er svær at se, og derfor kan man også komme til at træde på den. Oftest vil den dog holde afstand, hvis man kommer soppende i vandkanten, fortæller Rune Kristiansen.

Den lille fjæsing er omkring 10-15 centimeter lang, mens den almindelige bliver omkring 40 centimeter. (Arkivfoto).
Den lille fjæsing er omkring 10-15 centimeter lang, mens den almindelige bliver omkring 40 centimeter. (Arkivfoto).

Den almindelige fjæsing er mere farvestrålende end den lille fjæsing, som er mere sølvgrå.

- Hvis du bliver stukket, kan giften neutraliseres med varmt vand. Har du derfor en termokande med kaffe med på stranden, kan du bruge kaffen til at lave et varmeomslag til det berørte område ved at hælde den på noget stof.

Søg læge

- Sikr, at det ikke er for varmt og forårsager skoldning - omkring 45 grader er nok. Varmen smertelindrer og mindsker spredningen af giften i området, lyder det fra Rune Kristiansen

- Hold øje med, om du er allergisk. Er du også allergisk over for bistik, kan du være i samme kategori her. Bliver du svimmel, så søg læge.

Et andet dyr, du skal passe på under badeturen, er brandmanden. Normalt lever den på dybt vand, men den kan komme tæt på stranden med de rigtige vind- og strømforhold.

Pas på!

- En udtørret brandmand brænder ikke så meget, som en i vandet gør. Men generelt skal du passe på dens fangtråde, som den bruger til at fange bytte med.

- Her sidder nemlig giftceller, som får vores hud til at svie, fortæller Rune Kristiansen.

Ifølge marinbiolog Rune Kristensen er vandmanden egentlig også giftig, men giften er ikke kraftig nok til at trænge igennem vores hud. Du kan dog på helt tynd hud - ved underarmen, omkring munden eller i øjnene - kunne mærke svien, hvis du eksempelvis svømmer inde i en vandmand. (Arkivfoto).
Ifølge marinbiolog Rune Kristensen er vandmanden egentlig også giftig, men giften er ikke kraftig nok til at trænge igennem vores hud. Du kan dog på helt tynd hud - ved underarmen, omkring munden eller i øjnene - kunne mærke svien, hvis du eksempelvis svømmer inde i en vandmand. (Arkivfoto).

Et godt middel mod smerten er at skrabe trådene af huden med et dankort, æggen af en kniv eller for eksempel en ispind. Skyl efter med saltvand. Du kan også neutralisere giften med eddike, lyder det fra marinbiologen.

Livredderne kan hjælpe

Er du uheldig og kommer i karambolage med en fjæsing eller en brandmand, kan du søge hjælp hos livredderne.

- Her vil vi blandt andet kunne give smertelindring til dem, som har brug for det, fortæller kystlivredningschef Anders Myrhøj fra TrygFonden Kystlivredning.

- Derudover advarer vi badegæster med flag og skilte - eksempelvis når vi ved, at der er mange brandmænd i havet, siger han.

Hold øje med flagene

De flag og skilte, du skal holde øje med er det røde, rød-gule og det gule.

De røde betyder, at badning kan være livsfarligt, og at det frarådes. Oftest er det på grund af store bølger eller farlig strøm.

De gule betyder, du skal være særligt opmærksom. Eksempelvis på grund af bølger, strøm, fralandsvind, brandmænd eller andre lokale forhold.

De fem baderåd:

1. Lær at svømme: Når du kan svømme, kan du redde dig selv og andre fra at drukne. Vælger du at gå i vandet, selv om du ikke kan svømme, bør du finde et sted, hvor du kan bunde, og hvor vandforholdene er rolige.

2. Gå aldrig alene i vande: Når I er flere, kan I holde øje med hinanden og reagere hurtigt, hvis noget går galt. Det giver større sikkerhed for alle. Undgå farlige lege i vandet, og råb aldrig om hjælp for sjov.

3. Læs vinden og vande: Brug dine øjne og din sunde fornuft, før du bader. Tjek vandets dybde og strømforhold, og hold øje med vindens retning. Ved fralandsvind driver badedyr, gummibåde og luftmadrasser hurtigt til havs. Der er også øget risiko for brandmænd. Ved pålandsvind er der øget risiko for revlehuller med kraftig udstrømning.

4. Lær stranden at kende: En ny strand kan være fuld af overraskelser, der ikke kan ses med det blotte øje. Spørg de lokale eller en livredder om strandens særlige forhold, før du går i vandet.
Passerer der en hurtigfærge, der kan give store bølger? Er stranden kendt for at være meget stejl? Er der moler eller høfder, som påvirker strømmen? I udlandet skal du også være opmærksom på undersøiske rev eller farlige dyr. Læs også altid strandens oplysningsskilte.

5. Slip ikke børnene af syne: Hold dig tæt ved badende børn, så I kan se og høre hinanden, og du kan nå at gribe ind, hvis det bliver nødvendigt. Selv større børn, der svømmer godt i en svømmehal, kommer nemt i vanskeligheder i mødet med havets strøm og bølger.
Hold godt øje med børn, og sørg for ikke at blive distraheret.

Kilde: TrygFonden og Dansk Svømmeunion.

De rød-gule betyder, at livredderposten er åben, og at du skal udvise almindelig opmærksomhed, når du bader.

Powered by Labrador CMS