Parkeret bilist får beslaglagt bilen – og bliver sigtet for kørsel uden kørekort

En uheldig mand blev antastet af politiet, han holdt parkeret. Det kostede både BMW og flere bøder.

Offentliggjort Sidst opdateret

Torsdag eftermiddag klokken 15.53 tjekkede politiet en BMW, der holdt parkeret på Shell på Odensevej i Næstved.

Føreren af bilen var en 43-årig mand fra Helsingør, som dog ikke havde noget kørekort. Derfor blev den 43-årige sigtet for kørsel uden førerret, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.

Og så kunne den sag sådan set være afsluttet. Det var dog ikke tilfældet i denne specifikke situation.

Det var nemlig ikke første gang, Sydjællands og Lolland-Falsters Politi stiftede bekendtskab med den 43-årige mand og hans bil.

På den baggrund blev mandens BMW beslaglagt på stedet. Da man visiterede den uheldige fører af den parkerede bil (!), fandt politiet også en klump hash på et gram og 0,6 gram såkaldt hash-mix på manden.

Det resulterede i, at manden, udover sigtelsen for kørsel uden førerret, nu også kan se frem til at høre nærmere fra politiet omkring overtrædelsen af loven om euforiserende stoffer.

Powered by Labrador CMS