Par under anklage: Pony så vanrøgtet den spiste sin afføring

Ponyen havde spist sin egen afføring.

Et par er under anklage for at have misrøgtet tre kaniner og en shetlandspony. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

En 25-årig kvinde og en mand er anklaget for at have behandlet tre kaniner og en pony af så grov karakter, der grænser til decideret mishandling.

Det skriver Fyens.dk.

Parret skal have efterladt dyrene i 14 dage – uden at have sørget for pasning.

De to – der dengang var gift – havde lejet et landsted på Midtfyn.

Ifølge Fyens.dk havde parret i køkkenet de tre kaniner i bur – i en tilstødende garage stod ponyen.

– Det var meningen, at hesten skulle være der for en kort periode, forklarede den 25-årige kvinde i retten.

Spiste afføring

Dyrenes Beskyttelse var blevet kontaktet og tog derfor ud til adressen.

– Der var ikke nogen hjemme, så jeg ringede til politiet. Døren var ulåst, og vi gik ind. Der lugtede frygteligt af katteafføring. Der var to bure med kaniner inde i huset. Den ene kanin var død af tørst, de andre kaniners bur var fyldt med afføring, fortalte repræsentanten for Dyrenes Beskyttelse.

Også en dyrlæge blev tilkaldt. Hun fortalte, at hesten havde spist sin egen afføring.

Det er uvist, hvornår sagen bliver afgjort.

Powered by Labrador CMS