Par amok på hinanden: Begge blødte
Det gik noget voldsomt for sig, da et par skændtes på åben gade.
Det hører nok de fleste parforhold til engang imellem at ryge en smule i totterne på hinanden.
I de fleste tilfælde dog rent verbalt.
Sådan var det ikke for et kærestepar tirsdag. Tværtimod.
Det skabte da også lidt furore i lokalområdet.
Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.
Kastede med sko
Det noget bizarre optrin udspillede sig tirsdag eftermiddag klokken 14.30 på Langelandsgade i Aarhus.
Her råbte og skreg parret – samtidig med, der blev kastet sko efter hinanden.
Om skoene ramte melder historien intet om, sikkert er det dog, at da patruljen nåede frem til stedet, lå de to – en 35-årig mand og en 28-årig kvinde – på gaden med tre meters mellemrum. Begge blødende fra ansigterne.
Det havde dog ikke fået dem til at falde ned. Østjyllands Politi skriver, at de stadig var opfarende i en sådan grad, afhøring af dem var umulig.
Derfor blev de begge anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.