Pædofil-sag: 48-årig erkender sex-overgreb på små børn
Retten i Randers har tirsdag morgen taget hul på en af de mest spektakulære pædofilisager i dansk retshistorie.
En 48-årig mand fra Randers er tiltalt for at have administreret to websider på den mørke del af internettet, det såkaldte TOR-netværk.
Her har angiveligt krævet, at medlemmer af de to pædofili-netværk »Hoarders Hell« og »The Love Zone« med jævne mellemrum selv begik overgreb mod børn og filmede det.
Den 48-årige er også tiltalt for selv at have begået seksuelle overgreb mod i alt fire børn fra to til otte år.
Endelig er manden tiltalt for at have forsøgt at hente et et barn fra Rumænien til Sverige med henblik på at begå seksuelle overgreb mod barnet. Planen lykkedes dog ikke.
Erkender sig skyldig
Den tiltalte erkender sig skyldig i dele af anklageskriftet. Han erkender blandt andet at have begået seksuelle overgreb mod en fire-årig pige samt andre seksuelle overgreb end samleje mod en otte-årig dreng.
Den 48-årige erkender ligeledes besiddelse af 3.696 børnepornografiske billeder og 116 videoer, men nægter at have været administrator af de to netværk, hvor pædofile delte børnepornografi. Den tiltalte nægter også, at han skulle have forsøgt at skaffe et barn fra Rumænien til Sverige med henblik på misbrug af barnet.
Virker fattet og rolig
Den 48-årige og virker fattet og rolig, mens han lytter til anklagerens oplæsning af det 11 sider lange anklageskrift.
Sagen bliver behandlet af en domsmandsret, som udover den juridiske dommer består af to domsmænd. Anklageren kræver den tiltalte idømt lovens strengeste straf, nemlig forvaring.
Der er afsat i alt 15 retsdage til sagen, og der ventes at falde dom i sagen til december.