Annonce
Pædagog sigtet for seksuelt overgreb på femårig
En pædagogmedhjælper fra København krænkede ifølge politiets sigtelse i sidste uge en femårig pige.
En pædagogmedhjælper fra København er mistænkt for at have forgrebet sig seksuelt på en femårig pige. Det oplyser vicepolitiinspektør Jens Møller til Ritzau.
Politiet har rejst sigtelse mod manden, og han vil fredag blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
Annonce
– Der er tale om et overgreb, som er foregået den 27. februar på et tidspunkt, hvor pædagogmedhjælperen har været alene med pigen, fortæller Jens Møller.
/ritzau/