På rov i svigermors klædeskab

Dronning Letizia bar en 45 år gammel Valentino-kreation ved reception på paladset

Spanske dronning Letizia
Spanske dronning Letizia
Offentliggjort Sidst opdateret

Det spanske kongepar var mandag den 17. januar værter ved en reception for diplomater på paladset i Madrid.

Og her overraskede ikke mindst dronning Letizia.

En 45 år gammel sag

Ifølge People troppede dronningen nemlig op i en Valentino-kreation - grøn nederdel toppet med en langærmet blomstret bluse - hendes svigermor, dronning Sofia, bar under et besøg i Tyskland tilbage i 1977.

Altså for efterhånden 45 år siden.

Dronning Letizia ses her i sin svigermors nu 45 år gamle Valentino-kreation på paladset i Madrid mandag aften.
Dronning Letizia ses her i sin svigermors nu 45 år gamle Valentino-kreation på paladset i Madrid mandag aften.

Men det er slet ikke første gang, Letizia har 'været på rov' i sin svigermors klædeskab, skriver People.

Fra Rom-besøg i 1981

Det skete også så sent som i september sidste år, hvor Chiles præsident Sebastian Pinera var på besøg på paladset i Madrid.

Her hun bar en lyserød kjole med blomstermønster, som dronning Sofia benyttede under et besøg i Rom i 1981.

Dronning Letizia ses her i sin svigermors kjole under Chiles præsident Sebastian Pineras besøg i Spanien i september 2021.
Dronning Letizia ses her i sin svigermors kjole under Chiles præsident Sebastian Pineras besøg i Spanien i september 2021.

Letizia henter således tydeligvis inspiration hos sin svigermor, når det gælder mode. 

Powered by Labrador CMS