På museum med legende

Britternes fremtidige dronning så på kunst med Paul McCartney

Offentliggjort Sidst opdateret

Da det britiske kunstmuseum 'National Portrait Gallery' onsdag slog dørene op igen efter tre og et halvt års renovering, var det blandt andet med prinsesse Kate, der er protektor for stedet, blandt gæsterne.

Og hun fik lejlighed til at kigge på kunst og sludre lidt med en af klodens allerstørste stjerner.

Paul McCartney dukkede op

For også The Beatles-legenden Paul McCartney dukkede op.

Netop han har ifølge Vanity Fair en fotoudstilling på museet fra næste uge.

Prinsesse Kate ankommer til 'National Portrait Gallery'
Prinsesse Kate ankommer til 'National Portrait Gallery'

'Eyes of the Storm' hedder udstillingen, der indeholder billeder af The Beatles fra 1963 og 1964.

John og George

Vanity Fair skriver, at Kate gerne ville vide, om der er billeder i den kommende udstilling, som betyder noget helt særligt for Paul McCartney.

Og det kunne han bekræfte.

- Billederne af John og George (Lennon og Harrison, red.) gør. Simpelthen fordi de ikke er her mere, lød svaret.

Kate hilser på The Beatles legenden Paul McCartney og hans hustru Nancy Shevell
Kate hilser på The Beatles legenden Paul McCartney og hans hustru Nancy Shevell
Powered by Labrador CMS