På job med ny minister
De følges ad til åbningen af et nyt center
I næste uge skal kronprinsesse Mary på opgave med den nye indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde.
Her deltager de sammen i åbningen af Kræftens Bekæmpelses nye besøgscenter Udforsk.
Det skriver Billed-Bladet.
Under besøget skal ministeren holde tale, ligesom den administrende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, også skal på talerstolen.
Ikke første gang
Kronprinsesse Mary og Sophie Løhde skal overvære de forskellige aktiviteter i besøgscenteret, der har til formål at formidle forskning og stimulere unges interesse for videnskab.
Det er ikke første gang, at kronprinsen og indenrigs- og sundhedsministeren er på job sammen.
De samarbejdede nemlig også, da Løhde var sundhedsminister fra 2015 til 2016.
Arrangementet finder sted hos Kræftens Bekæmpelse på Østerbro i København den 12. januar.